Den Røde Hånds Horde

En spilgang fyldt med diller og prut

Arenfast, Harazz og Varian fresede nordpå mod en vejblokade.

Før blokaden mødte de Esigil som tilsluttede sig gruppen. Han har en fucking drage!!!

I bedste Vietnam stil nakkede gruppen, eller nærmere bestemt Harazz og Varian, alt i blokaden/fortet/lego slottet.

Efter denne Heroiske handling mødte de doktoren. 

Doktoren snakkede om et kæmpe bæst ude i sumpen, så der blev sendt en scout patrolje afsted bestående af Harazz, Esigil og hans fucking drage!!!! for at lokalisere fjenden/det store bæst. Samtidig tog de andre nord på mod Rest ruinen.

Scout patrojlen lokaliserede ikke fjenden, så de mødtes med de andre. lige da de mødtes blev en Ugle elsker angrebet af 2 gule drage spawns (bedre kendt som Episke psyko fucking dræber dyr) Gruppen bekæmpede de gule dyr og fandt nogle genstande.

Så kom der 5 ugle elskere mere som sagde at gruppen skulle komme… med til deres ugle-elsker-leder. Det gjorde de så.

Ugle-elsker-lederen kunne ikke fortælle os noget om noget stort bæst i skoven. Men snakkede om en sort drage som boede oppe i Rest ruinen. Den lovede gruppen at give klø.

gruppen blev fløjet tilbage og tog op til Rest ruinen.

Gruppen fik fat i de dyreste siv-både verdenen endnu havde set.

Da Sejlede deud mod selve ruinen hvor drage skulle være i følge de indfødte øgle mænd.

Dragen og alt andet blev nakket. Der efter vandt harazz titlen som Månedens mand da han svømmede hele dragens skat op til gruppen.

I lootet var der en hvis halskæde som der blev gættet på var en sjælesten til en kongen af udøde. 

Her fuldte en længere samtale om hvad der skulle ske med denne genstand. Det kunne gruppen ikke finde ud af, så der blev besluttet at byen skulle beslutte det.

De tog tilbage til  Brindol (de mødte hr …Pibepustende… Gigant og fik ham overtalt til at hjælpe med i den foranstående krig.)

I Brindol talte de med forskellige folk og der blev besluttet at den skulle smadres.

Med hjælp fra byens umelbart bedste trylle fyr fik de smadret den.

I byen fik de også "kaffe" sammen med en gruppe adelige som gav gruppen regnbuefarvede falsker som tak for awesomeness.

Derefter tog gruppen op tilbage til ugle-elsker-folket for at få dem til at hjælpe Brindol i den forestående krig. Varian fejlede grumt. Men Esigil klarede den dog bagefter (men det er jo også snyd når har har en fucking drage!)

Slut… 

 

 

View
Ulykker og galskab

Efter at Ezikiel havde overtalt elverfolket fra Kiri tor, mødtes han med de andre eventyrer.
De besluttede i fællesskab at rejse mod Brindol for at fortælle de gode nyheder.
Men da de endelig kom til den tidligere besatte vejblokade så Ezikiel den hobgoblin han havde taget til fange, og løsladt tidligere. Og Der gik det op for eventyrene at blokaden var generobret af den røde hånds horde, og de faldt eventyrene i baghold.
Med stort besvær og meget kæmpen, hvor mange var tæt på at rejse til efterlivet lykkedes de eventyrene at vinde. Dette var dog ikke uden tab. Den stærke og mægtige Harazz Gru, faldt desværre i kampens hede efter at nogle hobgoblin magere fik bugt med ham. De andre i gruppen var noget rørt over dette tab, og Varion forslog at give Harazz en værdig begravelse.
Men Ezikiel overbeviste dem om at Harazz kunne bringes tilbage til livet hvis han ville. De skulle derfor opsøge en præst. De tog afsted, men ikke før at blokaden var brændt ned til jorden, så den ikke kunne bruges længere.

Eventyrene rejste hurtigt og langt, men da det blev aftenstid, holdte Arnfast og Varion hvile, mens den altid opmærksomme Ezikiel fløj videre i natten med Harazz’s lig, da han ikke havde brug for nogen søvn.

Men under denne flyvetyr, ukendt for alle, genopstod Harazz pludseligt fra de døde, og skræmte Ezikiel i sådan en grad at han sparkede ham ud fra Dragens ryg. I vantro på hvad der var sket udspurte Ezikiel Harazz om hvorfor han var kommet tilbage. En længere diskussion opstod mellem de to, og Ezikiel ville have Harazz foran en præst endnu engang, for at vide Hvorfor.
Samtidig med deres diskussion begyndte det også at regne med BLOD!

Harazz ville ikke gå i nattens mørke, da han var meget mørbanket og valgte at holde hvil for natten.
Ezikiel fløj lidt overham og vogtede hele natten.

Næste dag mødte alle eventyrene, nogle forundret over Harazz’s tilbagevenden, og de rejste mod brindol.

I brindol blev Harazz stillet foran en Præst, men han vidste ikke hvad der havde gjort det. Besken om elverne blev overbragt og Ulverth forberedte også dette.
For hele brindol var igang med at forbedre til den røde hordes hær ankom. Alle civile var blevet evakueret og sendt væk, mens nogle stadig var igang med at pakke. Byen var meget øde sammenlignet med tidligere.

Eventyrene holdte hvil for natten.

den næste morgen blev ridder Arnfast vækket af en brevdue som fortalte at hans bystad havde meget brug for deres noble ridder. Arnfast, ædel som han er, tog straks afsted efter at have taget afsked med de andre.

De andre eventyrere fik også post denne morgen, nemlig gaver fra Baron Veras kaal, for deres mange bedrifter.

Eventyrene besluttede sig derefter at rejse mod Tordenørkenen for at sikre sig at de dødes herre virkelig havde stoppet med at hjælpe den røde hånds horde, og for at rense ud i de patruljer som løb rundt omkring i de sydlige dele.

Der faldt eventyrene over en grubbe af gobliner og to hovedet monstre som havde overfaldet en karet.
Her fandt de, efter de gjorde det af med bæsterne, betaling til sølvøkse klanen.
Eventyrene valgte derfor at bringe denne betaling til denne klan, og rejste mod de kolde bjerge i syd. Det viste sig at være en dværge klan!

Her mødtes de med klanens overhoved og ville betale. Men dværgene ville ikke rejse til brindol da Diamandsmede klanen ikke var op sammen med de andre og havde forseglet deres dør.
Eventyrene forslog derfor at rejse til disse dværge, da det var imod dværge ære at bryde ind på andre dværges territorie. De blev ført, i blinde af en dværg, til diamandsmedenes område. Men på vejen igennem minerne, kunne deres guide lugte trolde, og forslog at man skulle holde sig i ro.
Eventyrene havde set masser af kampe så de var overbevist om at nogle få trolde ikke ville volde dem problemer. Dette viste sig at være en fatal fejtagelse. Troldene overfaldte eventyrene som havde råbt højt og villigt på dem, og en hæftig kamp udbrød. Her tog skæbenes hånd endnu engang fat i Harazz gru, da to trolde overfaldt ham fra hver sin side, og faldt i kampens hede. Midt i denne kamp mødte eventyrene en lille gnom, som havde forvirret sig ind i minen og var blevet jagtet af troldene, og havde nogle underlige pinde af jern som skød med flammer. Han påstod at det ikke var magi, men de andre var lidt skeptiske.
Ezikiel tog ingen chancer med Harazz, da han havde følt en ond tilværelse omkring Harazz siden han genopstod. Han maltrakterede fuldstændigt liget, og satte derefter ild i resterne. Varion var lidt udforstående for dette, men hjalp også for at sikre Harazz’s sjæl, og fri den fra onde kræfter.

Da de var nået diamandsmedens område stoppede deres guide og sagde han ville vente på dem ved grænsen. De gik så ind i dette område og faldt over et modbydeligt rum. Dværge skin var spændt ud på væggene og gobliner, i mekaniske bevægelser vaskede skinene i noget grumset ulækkert vand. De slog goblinerne ihjel med undtagelse af en enkelt. Midt i rummet hang en dværg fra en kæde som de fik ned. Han talte underligt om begivenheder som han syntes at eventyrene skulle have vidste hvad var. Han angreb dog den tilfangetagne goblin og Ezikiel slog ham med sin hammer, og kastede ham ned i karret med grumset ulækkert vand.

En dør åbnede sig og en ork, med samme mekaniske bevægelser som goblinen, og med underlige øjne. De slog ham ihjel og de tre gik ind af denne dør. Her gik de, i flere dage, overfaldte diverse patrujler de fandt, og prøvede at finde vej ud. En aften havde tunnelkulder (måske) overtaget Ezikiel som besluttede at overfalde Varion i nattens løb. Uden rystning var varion ikke særlig beskyttet, men han formåede at beskytte sig selv og slog Ezikiel i gulvet. Grebet af vrede og overraskelse gjorde Varion det af med Ezikiel, og gjorde ham et hoved kortere.

Efter nogen tid gik de to tilbage værdende rundt for at finde ud, og stødte på to andre som ikke gik mekanisk og ikke var gobliner/orker. Et levende sten væsen og en man som var sendt fra Immerstal den røde, da han ville assistere heltene fra hekseskoven.
Sten væsenet var plaget af en summende lyd og de gik efter denne lyd, da de ikke kendte vejen ud.
Her faldt de over en større samling af underlige Orker og Gobliner med ekstra arme og mange, underlige øjne.

View
Fredag d. 15 Oktober
Turen går til Brindol

De brave eventyrer brugt kun få minutter til at fatte sig efter kampen.
De satte straks videre imod nord for at “rense” området som de var blevet bedt om, og på hesteryg gik det jo jævnt.
Men da de fik et godt kig på det kort de havde erhvervet sig, fik de sig en overraskelse, det var en angrebs plan…
Planen var for alle stammer i “Den røde drages bjerge” at samles på “den brændende bakke” og derfra følge handelsruten hele vejen til Brindol, undervejs ville de “plyndre, brænde og voldtage” som der stod i bunden af kortet.
De fire eventyrere blev hurtigt enige om at de måtte destruere dødningebroen for at sænke hordens fremmarch imod Brindol, om ikke andet så i hvert fald nogle få dage.
Da de sent på aftenen standsede et lille stykke fra deres mål for at planlægge, stødte de på den vandrene Steppa der hurtigt blev en del af gruppen da han af egne årsager også var ude på at “tilintetgøre de dumme bæster”
Gruppen besluttede sig for at få en nats søvn og angribe broen tidligt om morgenen, måske for at få en fordel i det at gobliner er et “natte væsen”.
Kampen var lang og blodig og ikke uden tab, dog forblev gruppen hel og de fik ødelagt broen og dermed nået deres mål om at sænke horden, men nu måtte handelsruten advares og evakueres.

De nu fem brave mænd satte sig i de få tilbageblevne sadler og sporede hestene alt hvad de kunne, nu skulle det gå stærkt!
Da de ankom til Drellins færgested deltes de hurtigt, nogen mente at tiden var inde til en forfriskning, andre at det var vigtigere at få advaret Winston og endelig var der en der mente at det at skræmme alle færgebyens indbyggere og derefter få sig selv tilfredsstillet af byens måske ældste kvinde.
Winston blev advaret og ville kalde et møde næste dag hvor de deltagene skulle være ham selv, de fem eventyrer srgt. Harsk og byens Greve.
Herefter deltes gruppen igen, men blev genforenet senere på natten da den nordlige bred blev angrebet af gobliner og trolde. Kampen var en aften øvelse for krigerne, men ikke noget der satte dem meget tilbage. Resten af natten foregik uden forstyrrelser.
Den næste morgen stødte endnu et medlem til gruppen, denne var ridder Arnfasts væbner, drengen Tjalfi, da han var blevet introduceret til resten af gruppen mødte de alle til Winstons møde, der blev diskuteret om man nu skulle evakuere byen og forlade alt det der var blevet bygget op igennem så mange generationer, noget som greven ikke var meget for, men i sidste ende blev overtalt til.
En udsending fra Brindols løver kom uventet med i mødet, da han ville advare Winston om at den anden nordlige handelsvej var blevet blokeret af trolde, orker og gobliner.
Denne gjorde vores helte selskab tilbage til Brindol, men i Talar deltes de igen, da nogle mente at det var bedre at ride direkte imod fortet og laden løven selv overbringe beskeden til Ulverth, andre var måske drevet af en smule griskhed eller chancen for at blive nævnt i Brindols gader.
De fire der tog til Brindol blev belønnet med 500 guld hver, men et par af dem mente at de ikke havde brug for mønten så de afslog blankt at modtage belønningen.
Efter at have givet deres historie videre til Ulverth, blev de bedt om at tage mod nord og undersøge, måske endda få fjernet denne blokade.
Efter nogle få timers ridt samledes gruppen og begyndte deres rejse mod nord, og inden længe blev de da også budt velkommen…men af hvad?

View
Start på Kampagne Den Røde Hånds Horde

Vi startede som sagt med at brygge nogen fede karakterer sammen, og her var hvad i kom frem til:

Benjamin: Arnfast, menneske ridder lvl 5, ridder fra Dauth i skinnende rustning og på bidsk krighest.
Nikolaj: Varion Nattens dræber, menneske lvl 5 crusader, hellig kriger på jagt efter onde hedninge
Eis: Samael, lvl 4 psionic warrior, Skaldet halvkæmpe som skal have nogen bajer og tænker på ting.
Alexander: Harazz Gru, lvl 4 barbar, Enarmet massiv hammersvingende kriger, som snakker en sjov dialekt.

Heltene/Skurkene/Folkene startede i Brindol, med at mødes med Vagt kaptajn Lars Ulverth af Brindols Løver, som på ordre fra Brindols hersker Lord Jarmaath, skulle bruge en samling eventyrere til at udforkse Hekseskoven. Rygterne siger nemlig at grønhuderne mod vest har samlet sig under en brutal krigsherre. Gruppen rejste straks afsted mod Drellins færgested, for at krydse Elsir floden. De rejste i 5 dage og brugte rejsetiden til så rare ting som udveksle ubehageligheder og lære hinanden at kende. Lige inden i nåede Drellin, havde en gruppe hobgobliner og helvedeskøtere dog lagt sig i baghold for jer. Gruppen, erfarne krigere som de var klarede skærerne uden problemer, selv om Haraz Gru dog blev forhekset og derefter fik en del bank. Da kampen var ovre fandt Varion et helligt symbol på hobgoblinernes onde præst, og det var den onde drage gudinde Tiamats tegn.

Gruppen kom til Drellins færgested hvor de snakkede med Sergant Harsk, og Talsmand Winston. De var bekymrede for uro i Hekseskoven, da 10 af deres BEDSTE soldater ikke var vendt tilbage. Gruppen tilbød at udforske skoven, for Drellin, da de allerede var på vej derind. I skoven mødte i Jorr, som guidede jer til Vraath slottet, hvor han mente grønhuderne kunne gemme sig.

Her bekæmpede i en garnisons fuld, af hobgobliner, samt mægtige monstre som minotaurer, manticorer og worgs. Grønhudernes leder prøvede at flygte, men i forhindrede ham med jeres klinger. En enkelt Worg undslap og blev sidst set pile mod nord. Da kampen var ovre stoppede vi.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.