Den Røde Hånds Horde

Ulykker og galskab

Efter at Ezikiel havde overtalt elverfolket fra Kiri tor, mødtes han med de andre eventyrer.
De besluttede i fællesskab at rejse mod Brindol for at fortælle de gode nyheder.
Men da de endelig kom til den tidligere besatte vejblokade så Ezikiel den hobgoblin han havde taget til fange, og løsladt tidligere. Og Der gik det op for eventyrene at blokaden var generobret af den røde hånds horde, og de faldt eventyrene i baghold.
Med stort besvær og meget kæmpen, hvor mange var tæt på at rejse til efterlivet lykkedes de eventyrene at vinde. Dette var dog ikke uden tab. Den stærke og mægtige Harazz Gru, faldt desværre i kampens hede efter at nogle hobgoblin magere fik bugt med ham. De andre i gruppen var noget rørt over dette tab, og Varion forslog at give Harazz en værdig begravelse.
Men Ezikiel overbeviste dem om at Harazz kunne bringes tilbage til livet hvis han ville. De skulle derfor opsøge en præst. De tog afsted, men ikke før at blokaden var brændt ned til jorden, så den ikke kunne bruges længere.

Eventyrene rejste hurtigt og langt, men da det blev aftenstid, holdte Arnfast og Varion hvile, mens den altid opmærksomme Ezikiel fløj videre i natten med Harazz’s lig, da han ikke havde brug for nogen søvn.

Men under denne flyvetyr, ukendt for alle, genopstod Harazz pludseligt fra de døde, og skræmte Ezikiel i sådan en grad at han sparkede ham ud fra Dragens ryg. I vantro på hvad der var sket udspurte Ezikiel Harazz om hvorfor han var kommet tilbage. En længere diskussion opstod mellem de to, og Ezikiel ville have Harazz foran en præst endnu engang, for at vide Hvorfor.
Samtidig med deres diskussion begyndte det også at regne med BLOD!

Harazz ville ikke gå i nattens mørke, da han var meget mørbanket og valgte at holde hvil for natten.
Ezikiel fløj lidt overham og vogtede hele natten.

Næste dag mødte alle eventyrene, nogle forundret over Harazz’s tilbagevenden, og de rejste mod brindol.

I brindol blev Harazz stillet foran en Præst, men han vidste ikke hvad der havde gjort det. Besken om elverne blev overbragt og Ulverth forberedte også dette.
For hele brindol var igang med at forbedre til den røde hordes hær ankom. Alle civile var blevet evakueret og sendt væk, mens nogle stadig var igang med at pakke. Byen var meget øde sammenlignet med tidligere.

Eventyrene holdte hvil for natten.

den næste morgen blev ridder Arnfast vækket af en brevdue som fortalte at hans bystad havde meget brug for deres noble ridder. Arnfast, ædel som han er, tog straks afsted efter at have taget afsked med de andre.

De andre eventyrere fik også post denne morgen, nemlig gaver fra Baron Veras kaal, for deres mange bedrifter.

Eventyrene besluttede sig derefter at rejse mod Tordenørkenen for at sikre sig at de dødes herre virkelig havde stoppet med at hjælpe den røde hånds horde, og for at rense ud i de patruljer som løb rundt omkring i de sydlige dele.

Der faldt eventyrene over en grubbe af gobliner og to hovedet monstre som havde overfaldet en karet.
Her fandt de, efter de gjorde det af med bæsterne, betaling til sølvøkse klanen.
Eventyrene valgte derfor at bringe denne betaling til denne klan, og rejste mod de kolde bjerge i syd. Det viste sig at være en dværge klan!

Her mødtes de med klanens overhoved og ville betale. Men dværgene ville ikke rejse til brindol da Diamandsmede klanen ikke var op sammen med de andre og havde forseglet deres dør.
Eventyrene forslog derfor at rejse til disse dværge, da det var imod dværge ære at bryde ind på andre dværges territorie. De blev ført, i blinde af en dværg, til diamandsmedenes område. Men på vejen igennem minerne, kunne deres guide lugte trolde, og forslog at man skulle holde sig i ro.
Eventyrene havde set masser af kampe så de var overbevist om at nogle få trolde ikke ville volde dem problemer. Dette viste sig at være en fatal fejtagelse. Troldene overfaldte eventyrene som havde råbt højt og villigt på dem, og en hæftig kamp udbrød. Her tog skæbenes hånd endnu engang fat i Harazz gru, da to trolde overfaldt ham fra hver sin side, og faldt i kampens hede. Midt i denne kamp mødte eventyrene en lille gnom, som havde forvirret sig ind i minen og var blevet jagtet af troldene, og havde nogle underlige pinde af jern som skød med flammer. Han påstod at det ikke var magi, men de andre var lidt skeptiske.
Ezikiel tog ingen chancer med Harazz, da han havde følt en ond tilværelse omkring Harazz siden han genopstod. Han maltrakterede fuldstændigt liget, og satte derefter ild i resterne. Varion var lidt udforstående for dette, men hjalp også for at sikre Harazz’s sjæl, og fri den fra onde kræfter.

Da de var nået diamandsmedens område stoppede deres guide og sagde han ville vente på dem ved grænsen. De gik så ind i dette område og faldt over et modbydeligt rum. Dværge skin var spændt ud på væggene og gobliner, i mekaniske bevægelser vaskede skinene i noget grumset ulækkert vand. De slog goblinerne ihjel med undtagelse af en enkelt. Midt i rummet hang en dværg fra en kæde som de fik ned. Han talte underligt om begivenheder som han syntes at eventyrene skulle have vidste hvad var. Han angreb dog den tilfangetagne goblin og Ezikiel slog ham med sin hammer, og kastede ham ned i karret med grumset ulækkert vand.

En dør åbnede sig og en ork, med samme mekaniske bevægelser som goblinen, og med underlige øjne. De slog ham ihjel og de tre gik ind af denne dør. Her gik de, i flere dage, overfaldte diverse patrujler de fandt, og prøvede at finde vej ud. En aften havde tunnelkulder (måske) overtaget Ezikiel som besluttede at overfalde Varion i nattens løb. Uden rystning var varion ikke særlig beskyttet, men han formåede at beskytte sig selv og slog Ezikiel i gulvet. Grebet af vrede og overraskelse gjorde Varion det af med Ezikiel, og gjorde ham et hoved kortere.

Efter nogen tid gik de to tilbage værdende rundt for at finde ud, og stødte på to andre som ikke gik mekanisk og ikke var gobliner/orker. Et levende sten væsen og en man som var sendt fra Immerstal den røde, da han ville assistere heltene fra hekseskoven.
Sten væsenet var plaget af en summende lyd og de gik efter denne lyd, da de ikke kendte vejen ud.
Her faldt de over en større samling af underlige Orker og Gobliner med ekstra arme og mange, underlige øjne.

Comments

Nadriachi

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.